Godt hver tredje håndværker kan forebygge brugen af antidepressiv medicin ved at omskole sig.
Når håndværkere bliver udsat for alvorlige arbejdsulykker og oplever tab af arbejdsevne, begynder 10-15 procent af dem over en årrække at tage piller mod depression.
Men dem, der har adgang til omskoling gennem videregående uddannelse, da de har en studentereksamen eller HF, kan reducere deres forbrug ved at omskole sig.
I studiet har forskerne undersøgt over 4.000 tilskadekomne arbejdstagere og næsten 2.900 partnere.
1 til 4 år efter en arbejdsulykke tager omkring 15 pct. af de tilskadekomne uden adgang til omskoling antidepressiva. For tilskadekomne med adgang til omskoling er andelen på 10 pct.
Når en håndværker må stoppe med at arbejde efter f.eks. at have lavet et tungt løft, der har ført til diskusprolaps og stærke smerter, kan det være svært at lægge livet om. Men når en ulykkesramt håndværker starter forfra i uddannelsessystemet, færdiggør en anden uddannelse og får indkomst igen, kan det have stor positiv indflydelse på deres mentale helbred, fortæller Anders Humlum, adjunkt ved University of Chicago, der har lavet forskningsprojektet med Pernille Plato, Postdoc ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet.
Anders Humlum tilføjer, at omskoling handler om tage en videregående uddannelse – og ikke en ny faglært uddannelse. Det skyldes ifølge forskeren, at en videregående uddannelse er nødvendig for, at de tilskadekomne kan komme videre over i et mindre fysisk nedslidende erhverv. De største reduktioner i forbruget af antidepressiva blandt de tilskadekomne arbejdere sker, mens de stadig er under uddannelse. Når de først er landet i deres nye jobs efter endt uddannelse, svinder effekten.
For dem der ikke har adgang til omskoling, skyldes det, at de først skal igennem en gymnasial uddannelse (f.eks. HF) før de kan indskrive sig på en videregående uddannelse.
Også stor effekt hos partnerne
Det har ikke kun betydning for de tilskadekomne arbejdere, om de begynder på en ny uddannelse.
7 pct. af partnerne til tilskadekomne, der ikke har adgang til omskoling, tager antidepressiva 8-9 år efter arbejdsulykken. For partnere til tilskadekomne, der har adgang til omskoling, er andelen nede på 2 pct.
Som tidligere nævnt opstår de positive effekter for den tilskadekomne primært mens de stadig er i uddannelse, mens gevinsterne for partnerne er mere vedvarende over tid.
Mindsket forbrug har økonomiske gevinster
Udover en positiv effekt på det mentale helbred, peger forskerne på, at omskoling også har betydelige økonomiske gevinster for både den tilskadekomne og deres partner.
Ved at forebygge depression gennem omskoling, er den samlede økonomiske gevinst for den tilskadekomne 50 procent større end dem, der alene kan forklares af højere indkomst.
Omskoling bidrager desuden til, at partnerne fastholder deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Det øger den samlede gevinst med yderligere 33 pct.
Hvis man fra politisk hold ønsker at gøre en indsats for at gribe tilskadekomne, inden de falder ned i et depressivt hul, kan en løsning være bedre omskolingsprogrammer. Når håndværkerne videreuddanner sig, ender de i mange tilfælde med at tjene mere end før, og det kan styrke familierne økonomisk siger Pernille Plato
Hvis man ønsker at styrke omskolingsprogrammerne, kan man ifølge forskerne blive bedre til at tilrettelægge de tilskadekomnes videre vej i uddannelsessystemet. Ved at tage udgangspunkt i deres erfaring, kan man bygge oven på arbejdernes kompetencer, så arbejderne bedre og nemmere kan identificere sig i deres nye spor. Fx når en tømrer videreuddanner sig til bygningskonstruktør.
Samtidig kan finansiel understøttelse såsom uddannelsesrevalidering være vigtigt for, at de tilskadekomne vælger en videregående uddannelse i stedet for fx førtidspension, afslutter forskerne.
